Krystal
Administrator
{ kodenørd & sideadmin }
|
Post by Krystal on Sept 10, 2018 11:10:47 GMT
Jeg kan huske, at der for læænge siden kørte en lignende debat på det gamle Portalen, og jeg synes egentlig, at det kunne være ganske interessant at bringe emnet op igen.
Der blev dengang snakket om, at "problemet" med det danske tekstrollespilsmiljø er ofte, at det er de samme personer der går igen og igen, og at der ikke rigtig kommer nye mennesker til. Det betyder, at de rollespilssider, der er, må "kæmpe" om de samme brugere.
Har I indtryk af, at det stadig forholder sig sådan? - At der ikke rigtig kommer nye rollespillere til?
Og hvad tænker I, der kan gøres, for at lokke flere til miljøet?
|
|
|
Post by Beedle on Sept 10, 2018 11:31:18 GMT
Jeg tror en stor del af problemet er, at det opfattes som noget lidt pinligt at bruge sin fritid på. Det synes jeg egentlig også selv det er og det er jo noget bullshit. Det gør, at jeg opfatter det er ret få, der kunne drømme om at foreslå en af deres venner at prøve det og på den måde kommer der færre til. Hvor tænker vi, at de potentielle rollespillere kunne fanges henne? Burde man f.eks. reklamere for det inde på liverollespillernes sider? Forfatterfora? Fansider for de forskellige universer der er rollespil indenfor? Du har i øvrigt inspireret mig til dette. I undersøgelsen jeg linker til derinde, kan man faktisk se, at i 2015 var 30% af rollespillere først begyndt indenfor det sidste år. Det er umiddelbart en ret tyk streg under, at der klart kommer flere nye til. Spørgsmålet er selvfølgelig hvor de så er henne, hvis der er en generel oplevelse af, at de ikke findes.
|
|
Krystal
Administrator
{ kodenørd & sideadmin }
|
Post by Krystal on Sept 11, 2018 13:04:08 GMT
Måske kunne det være interessant at spørge folk om, hvor de egentlig først stødte på konceptet? - Jeg har nemlig svært ved at selv at huske, hvordan jeg fandt det.
Jeg kan helt klart nikke genkendende til det der med, at det ikke lige er noget man siger, til folk man møder IRL. Ofte er det lidt svært at forklare, hvad det går ud på. Og det er jo, som du siger, fjollet at det skal være sådan.
|
|
|
Post by nova on Sept 18, 2018 22:53:55 GMT
Jeg har det faktisk helt modsat i forhold til at sige det folk. I mine sen teenage år syntes jeg klart det var pinligt, for der var noget nørdet over at ville være online på et forum, i stedet for at dyrke sport. Men så ændrede noget sig og jeg var sådan: Det her er en del af hvem jeg er, jeg har mødt fantastiske mennesker igennem det, bl.a. min bedste veninde - og så begyndte jeg at sige det.
Jeg har aldrig oplevet nogen form for nedladende kommentarer eller hånlige grin. Jeg står ved det er nørdet, men det er altså også nørdet at gå meget op i håndbold. Jeg synes ikke det er specielt svært at forklare, men det bekymrer mig heller ikke om folk forstår det, for hvis de ikke gør må de jo spørge ind.
Interessant med undersøgelsen fra 2015. Det er jo en ret vild stigning Ö Måske kunne man spørge bibliotekerne om de ville reklamere for det på deres portaler? Jeg tænker der må være masser af skrivelystne folk, unge som ældre, der godt kunne bruge det forum. Eller at man f.eks. får lavet en artikel ved Fantasyfestival og Herlufsholm messe (kan ikke lige huske om den også havde hedder noget med fantasy) - man kunne måske også snakke med Movellas? Ikke en reklame for en bestemt side, men for at online rpg findes - måske med et link hertil?
|
|
|
Post by The Ghost on Mar 20, 2019 9:12:24 GMT
Jeg har helt overset denne tråd. Eller også var det før jeg oprettede mig, idk. Men jeg tillader mig lige at besvare det - da jeg finder det både interessant og enormt relevant stadigvæk. Om at sige det højt: - Nej, jeg praler ikke med disse sider til folk jeg kender. Men jeg er også en meget privat person, der har det fint med at side og nulre med mine egne ting derhjemme. Hvis folk spørger, eller det på en eller anden måde passer i en samtale, svarer jeg og fortæller. På dette punkt er der mange, der ikke forstår konceptet bag skriftlig rollespil og det kaster mig ofte ud i en liiidt for lang forklaring, som jeg tror mange bliver tabt på. Kan man måske finde på en nem og lige til måde at forklare det på? Det er ofte punktet omkring, at man skiftes til at svare og det er i disse skiftende indlæg, at historien bliver skabt. Jeg tror det er her folk bliver lidt "whaaat?" Generationskløft? - Blandt folk på min egen side, snakker vi nogen gange om hvor de "nye folk" bliver af. Vi føler også der kommer færre nye til. Før i tiden kunne vi sagtens se de nye helt ned til 11-13 år gamle. I dag er det sjældent vi støder på så ung en. I stedet virker de fleste til at ligge inden for vores egen generation. Er der en kløft? Er det fordi det ikke er kendt nogen steder - eller fordi det ikke er tiltrækkende for de heeelt unge (11-13 årige) at være på sider kun med "voksne"? (Note: Folk på min side er et sted mellem 20-30 år) Kun for bestemte folk? - En anden tanke jeg nogen gange har (og her må I hjertens gerne rette på min opfattelse) er om denne slags sider kun er for bestemte folk. Jeg siger ikke ALLE har det sådan. Men min opfattelse er at mange jeg har mødt, har haft det svært i deres unge år og derfor havde nemmere ved at sidde derhjemme bag en skærm og skrive med folk. Ofte folk der i forvejen havde en interesse for fantasy/rollespil/computerspil etc. Her hentyder jeg til folk med lavt selvværd, folk der har haft en dårlig barndom eller misbrugsforældre, folk der er ordblinde eller lidt specielle i deres måde at udtrykke sig. Det er ikke for at dømme nogen som helst og jeg understreger igen at det ikke er ALLE. Jeg har blot selv mødt mange af disse typer - og selvfølgelig er de lige så velkommen som alle andre. Faktisk føler jeg tit vores fællesskab netop har givet folk styrken og motivationen til at arbejde med hvad end de havde i deres bagage. Hvilket er enormt inspirerende. Reklame? - Når alt kommer til alt syntes jeg det kunne være fedt at gøre en større indsats. Jeg har altid elsket denne form for rollespil og min hjemmeside er mit barn. Mine brugere er mine venner. Jeg har ikke lyst til at se det dø en dag og jeg har brænder for at arbejde videre med det i mange år endnu. Er det relevant og realistisk at prøve og reklamere mere for konceptet i sig selv? Normalt reklamerer folk kun for deres specifikke sider. Skulle man måske gå sammen og lave noget for selve konceptet? - F.eks. bibioteker er ingen dårlig ide. Men så kræver det vi ved hvad vi vil, for at sælge ideen til dem. (Jeg har ingen ide om hvorvidt de er begrænset eller har regler for den slags, men det kunne man jo undersøge) - Mere på sociale medier? Nå længere ud? Min egen start: - Nogle af jer nævnte også hvor folk opdager disse sider fra. Jeg husker tydeligt hvor jeg startede: Jeg fandt Potterskolen (den gamle version) igennem Gratisspil. Jeg spillede der til 7. skoleår (jeg kan ikke huske hvor længe det er i IRL tid), før jeg gik videre til andre sider. Jeg ved jeg ofte bliver ramt af entusiasme og skriver lidt for meget. Så har I læst helt til slut, vil jeg gerne takke jer for det.
|
|
|
Post by Beedle on Mar 20, 2019 14:14:29 GMT
Om at gå sammen: For længe siden (årevis) foreslog jeg at lave et fælles arrangement på tværs af sider, dengang med udgangspunkt i Portalen. Jeg tror, at hvis man skulle lave en fælles indsats for at gøre reklame for hvad online rollespil er og kan, så skulle det starte med at danne et reelt netværk på tværs, som kunne arbejde med hvordan.
Jeg kan nikke genkendende til mange af de ting du siger, Ghost, og jeg har selv ret meget organisatorisk erfaring og ville hjertens gerne være med til at stå for sådan noget. Dengang var entusiasmen fra andre dog meget begrænset, så jeg har nok brug for at få noget tilbagemelding. Jeg forestiller mig f.eks. at det var alle nuværende admins/mods, der var inviteret i første omgang. Jeg tror på at der sker noget særligt, når mennesker samles, hvilket selvfølgelig er ironisk, når det netop er online rollespil, der er vores interesse.
Anyways. Det var lidt offtopic, men alligevel ikke.
|
|
|
Post by The Ghost on Mar 20, 2019 16:53:43 GMT
Jeg kendte ikke den gamle "Portalen" som flere af jer snakker om. Og jeg har en ide om at forholdsvis mange admins/mods er mere eller mindre isoleret på deres egne sider. Jeg er dog enig i at det kræver et netværk, flere folk, flere meninger og holdninger. Det er svært, at sidde 2-3 stykker og prøve at kæmpe på alles vegne, hvis ingen andre bakker op om projektet. Personligt finder jeg det en god ide og jeg vil enormt gerne være med og hjælpe til. Spørgsmålet er hvordan vi vil nå ud og finde disse folk og hvordan vi på den nemmeste måde kan lokke dem til at sige deres mening. Og dernæst eller samtidig samle dem. Folk er ret spredt til alle vinde, i min optik. "Alle" admins/mods er mange. På utroligt mange forskellige sider, trods alt. Man kunne jo lave en "kalder alle" opslag, måske både på f.eks. sociale medier (jeg tænker umiddelbart mest f.eks. FB, da der er mange rollespilsgrupper der) og som en slags reklame på folks sider, hvor mange vi nu kan finde eller nå ud til. Selvfølgelig ville det også hjælpe at få folk på denne side, måske - og hvis de føler for det - til at hjælpe til. Igen tror jeg det kræver en ikke aaaalt for lang, men mere eller mindre præcis tekst. Og en side eller sted vi kan henvise folk i forhold til mere information og tilbagemeldinger. Hvis der da ikke i alt sin simpelhed er en helt anden mulighed. Jeg ved ikke helt om dette er off-topic eller ej. Eller om vi måske skal tage det op i sin egen tråd, for at respektere emnet for denne. Men jeg elsker ideen og jeg vil enormt gerne være med til det. You are not alone, Beedle!
|
|