|
Post by Beedle on Sept 18, 2018 16:48:36 GMT
Jeg ved det var et emne, der også blev diskuteret på Portalen i sin tid, men jeg vil gerne have reelle bud, som man kan bruge til noget, frem for f.eks. at diskutere hvordan man siger til en spiller, at man synes deres karakter er en Mary Sue (det er sjældent en god måde at starte en dialog på). Så hvad er dine gode råd? Hvordan undgår du at skrive Mary Sues?
Definition: A Mary Sue is an idealized and seemingly perfect fictional character. Often, this character is recognized as an author insert or wish fulfillment. [...] A male can also be referred to as a Marty Stu, Larry Stu, or Gary Stu, but Mary Sue is used more commonly. [...]
"Mary Sue" today has changed from its original meaning and now carries a generalized, although not universal, connotation of wish-fulfillment [...] The negative connotation comes from this "wish-fulfillment" implication: the "Mary Sue" is judged as a poorly developed character, too perfect and lacking in realism to be interesting.
|
|
Krystal
Administrator
{ kodenørd & sideadmin }
|
Post by Krystal on Sept 19, 2018 7:26:52 GMT
Der er i mine øjne to dele af det: Først karakterskabelsen. Her skal man overveje nogle gode, interessante svagheder ved karakteren, som kan gøre den mere spændende at spille, og som resulterer i, at karakteren ikke altid har det lige nemt. Herefter er der selve spillet. Det er nemt liige at "glemme" de fine svagheder, man fik skrevet op til sin karakter, eller simpelthen bare undgå dem i selve spillet. Man skal altså selv være med til at sørge for, at karakteren kommer ud i nogle situationer, der er udfordrende. Det er i øvrigt dødhamrende irriterende, når folk i spillet beskriver deres karakter som "den bedste" til alt, hvad de foretager sig Lad være med det folkens!
|
|
|
Post by nova on Sept 21, 2018 18:49:15 GMT
Jeg tror også det er det der med at give en personlighed som man så holder til. F.eks. hvis ens karakter er hovmodig så dur det jo ikke at man bliver stillet i en situation med lækker sag der er dårligere uddannet en ens karakter og så er det lige meget - nemlig det man glemmer det. Man bliver simpelthen nød til at finde nogen træk som man synes er spændende at spille. Måske er det også fordi vi ofte kommer til at synes f.eks. hovmod er en svaghed? Jeg synes at Krystals liste er sygt god. Det er jo ikke som sådan svagheder dem alle sammen, men karaktertræk som gør en karakter spændende at spille med og mod Det er jo mega fedt! Hvis der er karaktergodkendelse på en side kan det jo være et krav at ens karakter skal have i sin baggrundshistorie noget der gør de har en 'svaghed' som også kommer i spil. Eller er det for langt ude?
|
|
|
Post by gamechanger on Dec 13, 2018 21:29:31 GMT
Hvis der er karaktergodkendelse på en side kan det jo være et krav at ens karakter skal have i sin baggrundshistorie noget der gør de har en 'svaghed' som også kommer i spil. Eller er det for langt ude? Ud fra hvad jeg har set, så er det ret almindeligt, at man ligefrem skal skrive svagheder ud i profilen som et selvstændigt punkt. Det kan jeg godt finde lidt svært, fordi det netop helst skal være en del af den grundlæggende personlighed, for at det fungerer godt og ikke lige er noget, man glemmer. Jeg har også set folk ofte prøve at snyde sig udenom sådan en liste ved, at de skal skrive for eksempel fem svagheder. Og så står der ting som 'han er mere charmerende end han kan håndtere' eller den slags, hvor de forsøger at skrive sig ud af en Mary Sue ved at gøre karakteren så perfekt, at det er en svaghed for vedkommende. Uden egentlig at spille med det som svagheder.
|
|
|
Post by Beedle on Dec 14, 2018 11:13:59 GMT
Jeg går helt klart ikke ind for at der er en regel, men som admin kan jeg godt finde på at pointere det, hvis jeg ser et karakterark, der er lidt for "perfekt". Men den slags kommentarer prøver jeg altid at levere i form at råd og vejledning. Om det så bliver modtaget sådan eller ej er jo et åbent spørgsmål.
Jeg er lige (igen) blevet konfronteret med at nogen brugere er meget autoritetstro overfor admins, selvom vi er lige så gøglede som alle andre.
Men! Jeg har faktisk for nylig linket til netop denne diskussion og Krystals gode liste i vores guide til karakterarket, så brugere kan se det når de skriver deres karakter og måske reflektere en ekstra gang! Det tror jeg mere på end regler om et bestemt antal svagheder.
|
|
|
Post by gamechanger on Dec 14, 2018 11:42:59 GMT
Jeg tror,at autoritetstroen, Beedle, kommer af, at der er så mange sider, hvor admins bare blokerer en, skælder ud eller lignende, hvis man ikke gør, som admin siger. Så så snart man rækker en hånd ud til hjælp, kan det hurtigt blive set som en kritik og at man skal rette ind for at være med. Det er utrolig svært at gøre noget ved i alle tilfælde. Nogle kan bare heller ikke lide, at man beder dem rette det mindste på noget.
Det kan være svært, men jeg synes ofte, at det hjælper, hvis man forsøger at tage snakken med folk imens de skriver deres karakter. Spørger ind til hvad de arbejder på, hvad de tænker om personen, liv, personlighed osv. Det er selvfølgelig svært ved dem, der pludselig bare poster, men for dem, der arbejder med det over lidt længere tid (eventuelt bare leger med tankerne), kan det fungere, at man snakker om det åbent længe før, at karakteren overhovedet bliver lagt til godkendelse.
Og så ellers understrege, at det er forslag og muligheder, man kommer med, netop for at hjælpe. Folk kan stadig finde på at forsvinde eller blive sure, men det er jo begrænset, hvor meget man kan trylle med sine formuleringer for at få folk til at blive hængende, hvis de er stædige om alt eller intet - det skal være, som de vil have det ellers er det ligegyldigt. Min erfaring er dog, at har man først fat i en af dem, der er sådan, så er det heller ikke altid, at man faktisk er interesseret i at have folk på siden, for det er sjældent den eneste konflikt, de så skaber.
|
|
|
Post by nova on Dec 14, 2018 14:05:58 GMT
Den her er en af mine yndlings - den har hjulpet mig så meget <3 Men ja det er nok at kræve at man skal grave lidt i sin karakter og at svagheder skal være i personligheden og derfor ikke bare en ting man har skrevet i arket (Bange for at elske) - jamen så skal karakteren netop handle efter det. Derfor finder jeg at en god karakter, er velbegrundet i karakterteksten (har glemt ordet lige nu), altså en uddybende tekst. Da jeg startede med at spille rollespil behøvede man kun at skrive fire linjer om baggrund, 5 svagheder og 5 styrker - den holder ikke for mig i dag. Det synes jeg godt man må stille krav til på sin side.
|
|
|
Post by gamechanger on Dec 14, 2018 18:38:32 GMT
Hvor er den fed, Nova! Den stjæler jeg til en anden gang! Den er virkelig god. Ja, krævende, men jeg er også enig i, at man skal turde kræve lidt af de profiltekster.
|
|
|
Post by Beedle on Dec 14, 2018 20:13:07 GMT
Jeg synes også den er mega fed, men jeg ville aldrig drømme om at sætte så høje krav på en side selv. Vi gør et stort nummer ud af at differentiere vores tilgang til forskellige spillere. Nogen ville måske godt kunne klare det der, men hvad så med de andre? Skal de ikke have lov til at vokse med skriveopgaven? Jeg tænker meget hurtigt man kan få sig en meget lille side med 5-10 spillere max, hvis man regner med at de alle sammen skal kunne det der.
Hvis det er det man gerne vil er det selvfølgelig også okay. Der vægter jeg nok, som jeg bliver ældre, rummelighed. Til en hvis grad, selvfølgelig. Man bliver nødt til at kunne sætte en sætning nogenlunde sammen.
|
|
|
Post by gamechanger on Dec 14, 2018 22:27:14 GMT
Sjovt, at du bruger udtrykket som du bliver ældre, Beedle. Jeg har haft det lige modsat. I stedet for at søge et sted med en masse mennesker, hvor alle skal kunne være og med plads til alle, er jeg gået den helt anden retning. Jeg vil langt hellere have en mindre gruppe, der fungerer godt og har omtrent de samme værdier at tilgå spillet ud fra. Jeg vil langt hellere have et fællesskab, der er rart og hvor dynamikken ligger i spillet mere end det ligger i diversiteten, som skabes af store grupper af mennesker. Risikoen for konflikter og drama mindskes også, når diversiteten mindskes. Jeg er ikke bange for, at det bliver indspist og dør. Det kan store og åbne sider også. Det handler meget om, hvilke personer der er bag.
Dertil sagt ville jeg nok aldrig bede folk følge sådan en guide for deres profil. Jeg kan lide, at det er lidt mere åbent, så folk selv kan vurdere, hvordan deres karakter skal præsenteres. Så hellere have krav til, at alt der er centralt om karakteren skal stå der: Kundskaber, kompetencer og lignende, samt at der er en beskrivelse af baggrund og personligheden i det omfang, at det er relevant.
|
|
|
Post by nova on Dec 16, 2018 12:16:13 GMT
Haha nej den liste der bør ikke være et krav til en rpg side. Det ville være ekstremt. Damn. Men nu var det mest møntet på hvordan man undgår det og den der liste er i hvert fald med til at man stiller spørgsmål så man undgår Mary Sue. Jeg synes det er fedt når en side ikke har krav til tekstens udformning, så man derfor selv kan være kreativ, både i udseende, kodning og hvordan teksten skal skrives. Jeg synes dog sagtens at man, for at undgå en side med Mary Sue karakterer, kan sige: "Profilteksten skal indeholde tekst der giver indblik i din karakters tankegang og baggrund." - Det kan være at en halv side som gør det og det kan være fire Jeg er selv en der skriver ... lange profiltekster, fordi jeg kan få lov til at 'bestemme' selv her og være kreativ.
|
|