Post by Beedle on Oct 12, 2019 22:28:17 GMT
Gode idéer til admins
I forbindelse med Rollespilsprojektet skrev en masse (over 60) dejlige spillere en masse forskellige bud på hvad der skal til for at vi kan få flere mennesker til. Vi sorterede alt fra, der handlede specifikt om hvad den enkelte side kan gøre. Vi synes dog ikke I skulle gå glip af eventuelle guldkorn og har derfor besluttet at dele dem med jer her:
Tema 1: Sociale fællesskaber kan være ekskluderende
1. Det virker intimiderende når en side er domineret af en håndfuld spillere. En håndfuld som ofte plotter med hinanden, og har svært ved at lukke nye ind.
2. De fleste kender hinanden og det kan godt gøre at siderne tit lukker sig inde i deres egen lille boks og lukker potentialet for nye medlemmer ude.
3. Det er en meget lukket verden Føler selv mig udenfor når jeg kommer ind på en ny side.
4. Det kommer nok an på siden. Er selv på en side med god stemning og der føltes rart at være
5. Mange sider er lukkede cirkler hvor det svært at komme ind, hvis man ikke var med fra starten.
6. Da jeg først begyndte at komme ud på mindre sider end de helt store, føltes det som om at folk kendte hinanden virkelig godt, og at man dermed følte sig udenfor og lidt utilpas, da man lidt var som 'det sorte får'. Derimod føltes det som om der var en helt specifik målgruppe, som jeg ikke var en del af, hvilket betød at jeg selv var meget tøvende.
7. Det kan, selv om folk er søde, være rigtig svært at føle at kan komme ind i det de allerede har sammen.
8. Der kan på sider være en så intern stemning blandt de 'oprindelige' brugere at det kan være svært at føle sig en del af fællesskabet.
9. Folk er for interne. De holder sig til dem de kender og byder ikke de nye spillere velkommen.
10. Miljøet er meget lukket, konkurrencepræget og fyldt med drama.
11. Stor risiko for kliker eller stærkt knyttede grupper kan også gøre det meget svært at komme ind som ny og deltage på en side.
12. Fordi de ældre spillere ikke er så gode til at tage imod, ofte kender hinanden godt og ikke ønsker at involvere nye i deres plots osv.
13. Personligt har jeg kun rollespillet på siden [sidenavn] og en side en derfra har lavet. Jeg har gerne ville tilmelde mig en rollespilsside, men har altid fundet det intimiderende når der er mange medlemmer, plottråde fra flere år tilbage og derfor aldrig fået det gjort.
14. Fordi at man ikke måske ikke er for god til at komme ud over den gruppe af spiller som man har i forvejen. Hvis man har en god gruppe tænker jeg at man måske lukker lidt af for ny ind til at man lige med et står og mangler en ny spiller og så er der måske ikke lige en fordi man måske ikke har tænkt over at man kunne komme til at mangle nogle.
Tema 2: Høje krav kan være intimiderende
1. Der er mange sider som har altid for meget information som kan være svært at overskue, blandt andet har en person fra min klasse haft svært ved prøve online rollespil fordi at hun syntes at mange sider har alt for meget man skal læse, før at man kan oprette en karakter og spille, plus profil godkendelse som også holder nybegynder som hende selv fra at have lyst til starte fordi at hun ved at en anden person skal dømme om hendes karakter ville være spilbar eller ej.
2. Der er nogen rigtig høje krav på mange af siderne.
3. Folk virker meget til at de leder efter hel særlig skrive stille, eller efter folk som skriver som de gør, jeg vil ikke sige at dømmer andre, men det er den oplevelse som jeg har haft igennem de sidste par år.
4. Der er en tendens til krav om en bestemt høj standard som jeg tror kan skræmme isært helt nye rollespillere. Jeg selv lider nok lidt under at ville have en med/modspiller med et vist sprog og evne, hvilket jeg ikke er stolt af, men jeg tror desværre den holdning er med til at eliminere mulighederne.
5. Jeg husker blandt andet at dansk rollespil ikke var så elitisk. Da jeg startede med spille, var det fordi at vi havde det sjovt og ikke fordi at man skulle være super godt til kunne skrive på dansk. I dag har jeg blandt andet oplevelsen af at folk meget dømmer ens evne til at kunne skrive
6. Jeg tror det kan være svært at tiltrække nye, fordi gamle rollespillere ofte har så meget "øvelse" inden for feltet at de glemmer hvordan det er at være ny og derfor ikke har den helt store tålmodighed til at hjælpe de nye. Har selv oplevet det nogle gange på den side jeg er medlem af. Selvom jeg gør hvad jeg kan for at hjælpe, falder folk gerne fra igen når mange af de øvede ikke ønsker at tråde/chatte med nye fordi de ikke er gode nok, og de nye ikke bliver fanget når kun en enkelt eller meget få ønsker at spille med de nye.
7. Kravene for indlæg er for høje, reglerne for spil er for stramme, regler for karaktererne er for anale, siderne er kodet uden hensyn til hvad for browser og skærmstørrelse medlemmer er på fra, siderne er for indspiste, det er umuligt at forudse hvad for sider der overlever og hvem der dør, hurtigt og godkendelse kan tage al for lang tid. Generelt er det al for tidskrævende og omfattende at få lov til at spille på en side, der muligvis er kodet til at være besværlig og som måske dør inden for en måned. Hvad det kræves overstiger hvad man muligvis for ud af det og man også kan vente timer og dage på svar, fordi der er regler for antal linjer og (u)sagte forventninger til hvordan et svar skal være og hvad der skal indeholde og hvordan det skal se ud.
8. Jeg tror bare folk er trætte af uprofessionelle sider. Det visuelle betyder mere og mere og derfor er rigtig mange på [sidenavn], for det er visuelt og lidt mere end bare jeg svarer, du svarer.
Tema 3: Socialt på siderne
1. Plot-events styret af admins og den vej prøve at påtvinge plots på tværs af kliker.
2. Være mere åbne? Jeg har været på [sidenavn] og mange sider der er mindre end den, men folk er lukkede, selvom man skriver i en chat bliver man ignoreret. Folk snakker bare videre hen over hovedet på folk og så giver man ikke.
3. Skabe en god stemning, så det er rart at være på siderne og sørge for at være åbne for tråde med alle og give plads.
4. Et fællesskab på alle sider til at lære nye op.
5. Være mere åbensindede og large overfor nye spillere - engagere os mere i spillet med nye.
6. Holde gang i online rollespils hjemmesider. Snakke sammen og byde ordentligt velkommen til de nye, så de får lyst til at blive hængende og være online og aktive på hjemmesiden.
Tema 4: Sidernes krav og styring
1. Sænk kravene, så det går hurtigt, drop de mange koder for sider og svar og gør det nemmere.
2. At vi måske er mere åbne, og at vi ikke dømmer folk på deres skrive evner. At vi måske tager en smule rolig med 5000 ting der skal læses for at man kan blive en del af den verden som en side prøver på at bygge op.
3. Lav flere åbne grupper, og vær ikke bange for at lave nogle udskiftende PC´s.
4. Nu er jeg ny til rollespil og kan ikke finde nogen, at spille med. Det er nok fordi jeg ikke er så meget inde i de emner som kampagner giver mulighed for, men jeg håber at der kommer en større variation i hvad det er muligt at spille.
5. Selv om jeg er dansker foretrækker jeg at spille på engelsk. Der er bare et eller andet i det danske sprog som kan være afholdende.
6. For mange regler kan dræbe inspiration, imens andre er super glade for disse. Jeg oplever nogle falder fra pga. begge dele.
7. Mindske eventuelle krav om daglig/ugentlig aktivitet.
8. Mange bliver bannet fra sider, fordi de er uenige med andre. Der gås efter personen og ikke bolden. Skal vi overleve, skal vi væk fra den mentalitet.