|
Post by nova on Jul 16, 2020 8:11:18 GMT
Hej alle
Jeg er lidt nysgerrig på, hvad tankerne hos jer går på, når vi taler om at danne et karakterark med en fed/god/lækker at spille med/mod karakter.
Jeg er selv kæmpe fan er gennemførte karakterer, med lange tekster, en udførlig baggrundshistorie eller flere tekstbidder fra vedkommendes liv, en mere udførlig beskrivelse end "øjne, hårfarve, højde, vægt".
Det ved jeg godt ikke er sådan på langt de fleste sider, men det falder ikke rigtigt naturligt for mig at kun lave en to linjer til hvert felt, fordi jeg gerne vil skabe et ret komplekst og komplet menneske, også med hvad der tilhører af psykiske udfordringer osv.
Jeg ved nogen ting spilles frem, men jeg vil gerne have et helt menneske at spille med og spille mod. Jeg har dog oplevet flere "Hold da op, en roman" når jeg har forsøgt mig på sider hvis standard er to linjer til hver felt - eller hvor styrker/svagheder er en liste på min. tre ting - som om at jeg er en mundfuld. Og det er jo også fair, det er ikke for alle at gøre det på den måde.
Så hvad synes I der er med til at gøre et karakterark/karakter god?
|
|
|
Post by Random on Jul 18, 2020 20:55:16 GMT
Jeg er faktisk helt enig med dig. Jeg synes også det bliver for kedeligt hvis den eneste info du har er grund info (Alder, arbejde, højde osv) Jeg vil gerne i dybde - forstå svaghedder og styrker.
Jeg er helt tilfreds med fx 4-5 linjer personlighed, men det er meget federe når det er mere uddybet. Fx hvis der står at din karakter er manipulerene, så tænker jeg altid "På hvilken måde?"
Her elsker jeg fx manipulation som en overskrift og så forklaringen under.
Så er jeg også fortaler for flydene tekst frem for stikord/whatever you call it til personlighed og historie.
Hellere for meget end for lidt!
Et andet aspekt er, at jeg selv som spiller kan føle at hvis der kun er givet grund info, så tænker jeg at karakteren ikke er gennemarbejdet, og derfor er det svært at komme med forslag til plot. Jeg bliver inspireret at en fed tekst, men uden, er der ikke noget at gå efter.
|
|
|
Post by Kyllekaj on Jul 20, 2020 12:12:28 GMT
Jeg er også en stor fan af en gennemarbejdet karakter, men jeg er også ret forstående for at det langt fra er alle der ligger så meget tid i selve profilen, fordi de langt hellere vil i gang med at spille.
Jeg synes derfor at små lister er helt okay, hvis man kan balancere det med lidt prosa tekst andre steder i profilen. F.eks. er det fin for mig at man måske kun har 4-5 linjer personlighed og en lille liste med styrker/svagheder, hvis man så også har en fed baggrundshistorie der kommer med årsager til personligheden eller på anden vis uddyber karakterens styrker og svagheder. Det synes jeg giver virkelig meget når man læser karakterer igennem. Det kan også være svært nogle gange at skrive noget menings givende f.eks. under personlighed, da det oftest er nemmest at vise det gennem senarier der har udfordringer og andre karakterer der får bestemte personlighedstræk frem i sin karakter.
I forhold til profiler hvor der kun er givet meget sparsomme info om karakteren der kan jeg også være skeptisk. Jeg synes også det kan være svært at se noget spil i en karakter hvor vi kun kender navn, højde og enkelte andre info. Men det synes jeg ofte man kan komme ud over hvis man 'stikker' lidt til personen imens man evt. finder på et plot. For nogle gange har man brug for at andre spørger "Hvad for en karakter har du så lavet og hvordan skal vi flette vores karakteres historier sammen?", før man selv ser inspirationen og ideen til at ens karakter skal være på den ene eller anden måde.
|
|
|
Post by The Ghost on Aug 4, 2020 14:31:41 GMT
Jeg er til dels enig og uenig med de fleste af jer Jeg er ikke selv typen der kan sætte sig ned og skrive 30 siders baggrundshistorie til min karakter. Jeg er heller ikke typen der har nemt ved at beskrive personlighed - ofte skal jeg lige i gang med at spille med min karakter, før min karakter rigtig åbner sig op for mig og jeg faktisk ved hvordan vedkommende bliver. Derfor bliver mine karakterskemaer ofte et evigheds-arbejde. Jeg bliver aldrig helt færdig, for min karakter ændrer sig hele tiden. I stedet indeholder min profil nok mere noget ala "dette er sådan personen kan være, men mød ham/hende for at finde ud af mere!". I hvert fald hvad angår personlighed. Baggrundshistorien giver jo ofte mere sig selv. Jeg er nok typen der springer over hvor gærdet er lavest - jeg gider ikke skrive en enormt lang profil til min karakter. Styrker og svagheder kan nemt blive stikords-agtige, måske med en sætning eller to tilknyttet for yderligere forklaringer. Evner/magier går jeg op i, så dem forklarer jeg altid. Men som nævnt bliver min baggrundshistorie næppe den længste. Bare nok til at give min karakter en baggrund, noget at være baseret på. Jeg føler dog ikke det ødelægger mit spil. Jeg har altid haft relativt nemt ved at finde på plots med andre, på trods af min profiltekst ikke fylder en hel roman. Hvad det angår føler jeg det er et fælles ansvar, hvor man sammen snakker sig frem til noget der kan være sjovt. Det behøver ikke være bundet op på karakterens baggrund eller andet i den stil (men kan selvfølgelig godt være det). Og som Kyllekaj også nævner, så får man nogle gange flere oplysninger ved blot at spørge folk. Hvad angår hvad jeg foretrækker hos andre... Så er jeg doven. Er folks profiltekst mega lang...Så gider jeg faktisk ikke læse den. Så spørger jeg folk, når jeg vil plotte med dem. "Hey, hvad render din karakter rundt og laver?" - og så tager vi den derfra. Er den sådan...En mellemting? (var ved at skrive "almindeligt lang", men det lyder heller ikke rigtigt...) så gider jeg godt læse det, men jeg er ikke typen der nødvendigvis bliver enormt inspireret af det. Dog er der også en grænse. Folk, der kun skriver en enkelt sætning eller som skriver noget man ofte ser (f.eks. "Hun voksede op i et børnehjem og havde en dårlig barndom. Da hun blev ældre stak hun af og nu lever hun på gaden" - eller andre ofte-sete-baggrundshistorier/karakterer) afskrækker også mig. En ting er om ens profiltekst er kort - en anden ting er om der er gjort noget for at gøre karakteren sin egen. En smule unik. Sin egen person. ah...Ja...Det er faktisk først EFTER jeg har spillet med folk, og lært deres karakter lidt at kende, at jeg til tider gider læse deres profiler. Mest hvis deres karakter virkelig interesserer mig. Og så når jeg er administrator...Der kommer man også automatisk til at læse folks profiler. Med det sagt, syntes jeg endelig bare folk skal give den gas, hvis de føler for det! Det er lækkert at se folk der er inspirerede, eller som elsker at finde alle de små detaljer frem om deres karakter. Det skal der være plads til og det er en del af spillet. Jeg synes tit man ser folk der lægger ekstra historier op under kreative forums, ekstra bider af baggrund eller udvikling hos deres karakter. Det er måske mere energien bag det (det at jeg kan se folk ligger så meget energi i deres karakter) der kan inspirere mig, end teksten i sig selv.
|
|